De Forenede Arabiske Emiraters (UAE) første månerover lettede i dag med succes fra Cape Canaveral-rumstationen i Florida. UAE-roveren blev opsendt ombord på en SpaceX Falcon 9-raket klokken 02:38 lokal tid som en del af UAE-Japan-missionen til månen. Hvis sonden lykkes, vil den gøre UAE til det fjerde land, der opererer et rumfartøj på månen, efter Kina, Rusland og USA.

Missionen mellem UAE og Japan inkluderer en lander kaldet Hakuto-R (som betyder "Hvid Kanin") bygget af det japanske firma ispace. Rumfartøjet vil bruge næsten fire måneder på at nå Månen, før det lander i Atlas-krateret på Månens nærmeste side. Derefter slipper det forsigtigt den 10 kg tunge firehjulede Rashid (som betyder "højrestyret") rover fri for at udforske måneoverfladen.

Roveren, bygget af Mohammed bin Rashid Space Center, indeholder et kamera med høj opløsning og et termisk kamera, som begge vil studere sammensætningen af ​​måneregolitten. De vil også fotografere støvbevægelser på måneoverfladen, udføre grundlæggende inspektioner af måneklipper og studere overfladeplasmaforhold.

Et interessant aspekt ved roveren er, at den vil teste en række forskellige materialer, der kan bruges til at lave månehjul. Disse materialer blev påført Rashids hjul i form af klæbestrimler for at bestemme, hvilke materialer der bedst ville beskytte mod månestøv og andre barske forhold. Et sådant materiale er en grafenbaseret komposit designet af University of Cambridge i Storbritannien og Free University of Bruxelles i Belgien.

"Planetvidenskabens vugge"

Missionen mellem UAE og Japan er blot én i en række månebesøg, der i øjeblikket er i gang eller planlagt. I august opsendte Sydkorea en orbiter kaldet Danuri (som betyder "nyd månen"). I november opsendte NASA Artemis-raketten, der medførte Orion-kapslen, som i sidste ende vil bringe astronauter tilbage til Månen. I mellemtiden planlægger Indien, Rusland og Japan at opsende ubemandede landingsfartøjer i første kvartal af 2023.

Fortalere for planetudforskning ser Månen som en naturlig affyringsrampe for bemandede missioner til Mars og videre. Det er håbet, at videnskabelig forskning vil vise, om månekolonier kan være selvforsynende, og om måneressourcer kan drive disse missioner. En anden mulighed er potentielt attraktiv her på Jorden. Planetgeologer mener, at månejord indeholder store mængder helium-3, en isotop, der forventes at blive brugt i nuklear fusion.

"Månen er planetvidenskabens vugge," siger planetgeolog David Blewett fra Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory. "Vi kan studere ting på månen, der blev udslettet på Jorden på grund af dens aktive overflade." Den seneste mission viser også, at kommercielle virksomheder er begyndt at lancere deres egne missioner i stedet for at fungere som offentlige entreprenører. "Virksomheder, herunder mange uden for rumfart, er begyndt at vise deres interesse," tilføjede han.