De Forenede Arabiske Emiraters (UAE) første måne-rover lettede i dag med succes fra Cape Canaveral-rumstationen i Florida. UAE-roveren blev opsendt ombord på en SpaceX Falcon 9-raket klokken 02:38 lokal tid som en del af UAE-Japan-missionen til månen. Hvis det lykkes, vil sonden gøre UAE til det fjerde land, der opererer et rumfartøj på månen, efter Kina, Rusland og USA.

UAE-Japan-missionen inkluderer en lander kaldet Hakuto-R (som betyder "White Rabbit") bygget af det japanske firma ispace. Rumfartøjet vil tage næsten fire måneder om at nå Månen, før det lander i Atlas-krateret på den nærmeste side af Månen. Derefter slipper den forsigtigt den 10 kg firehjulede Rashid (betyder "højrestyret") rover for at udforske månens overflade.

Roveren, bygget af Mohammed bin Rashid Space Center, indeholder et højopløsningskamera og et termisk billedkamera, som begge vil studere sammensætningen af ​​månens regolit. De vil også fotografere støvbevægelser på månens overflade, udføre grundlæggende inspektioner af månens sten og studere overfladeplasmaforhold.

Et interessant aspekt ved roveren er, at den vil teste en række forskellige materialer, der kan bruges til at lave månehjul. Disse materialer blev påført i form af klæbende strimler på Rashids hjul for at afgøre, hvilke der bedst kunne beskytte mod månestøv og andre barske forhold. Et sådant materiale er en grafen-baseret komposit designet af University of Cambridge i Storbritannien og Free University of Bruxelles i Belgien.

"Planetvidenskabens vugge"

UAE-Japan-missionen er blot et i rækken af ​​månebesøg, der i øjeblikket er i gang eller planlagt. I august opsendte Sydkorea en orbiter kaldet Danuri (som betyder "nyd månen"). I november opsendte NASA Artemis-raketten med Orion-kapslen, der i sidste ende vil returnere astronauter til Månen. I mellemtiden planlægger Indien, Rusland og Japan at opsende ubemandede landere i første kvartal af 2023.

Promotorer af planetarisk udforskning ser Månen som en naturlig affyringsrampe for bemandede missioner til Mars og videre. Det er håbet, at videnskabelig forskning vil vise, om månekolonier kan være selvforsynende, og om måneressourcer kan give næring til disse missioner. En anden mulighed er potentielt attraktiv her på Jorden. Planetgeologer mener, at månejorden indeholder store mængder helium-3, en isotop, der forventes at blive brugt i kernefusion.

"Månen er planetvidenskabens vugge," siger planetgeolog David Blewett fra Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory. "Vi kan studere ting på månen, der blev udslettet på Jorden på grund af dens aktive overflade." Den seneste mission viser også, at kommercielle virksomheder begynder at lancere deres egne missioner i stedet for at fungere som offentlige entreprenører. "Virksomheder, herunder mange, der ikke er i rumfart, begynder at vise deres interesse," tilføjede han.